Man United vil have Dortmund-belgier

Del

29-årige Axel Witsel rykkede fra Zenit Skt. Petersborg til kinesiske Tianjin Quanjian hvilket var et tegn på, at han var på vej mod karrierens slutning. Det var der dog slet ikke tale om, da han efter én sæson i kinesisk fodbold rykkede tilbage til Europa.

Dortmund hentede ham nemlig tidligere på året og her har han været så god, at interessen fra Manchester United er begyndt at vokse. Det er José Mourinho, som har en interesse i Witsel og Mourinho har da også været ude personligt for at se Witsel an.

Han spiller rigtig godt i Dortmund og har med sine 13 landskampe i år rundet lige præcis 100 landskampe for Belgien. Hans kontrakt med Dortmund løber til sommeren 2022.

Læs også
Del