La Liga blander sig: City og PSG skal straffes

Del

La Liga opfordrer UEFA til at reagere på klagerne mod Manchester City og Paris Saint-Germain, efter at lækkede dokumenter fortæller, at de to klubber angiveligt har overtrådt financial fairplay-reglerne.

Fredag kunne det tyske medie Der Spiegel udgive en historie om, at Manchester City og Paris Saint-Germain havde bøjet reglerne til egen fordel og derved undgå straf for at overtræde reglerne for financial fairplay.

Begge klubber har pure afvist anklagerne og Pep Guardiola har endda på et pressemøde været ude og forsvare sin klub.

I en besked til ESPN fortæller La Liga, at dokumenterne lader til at bekræfte, hvad ligaen længe har sagt: At PSG og City har brudt reglerne og skal straffes.

Desuden fortæller La Liga, at de håber, at UEFA tager den rette beslutning. Hvis ikke de gør det, så vil La Liga registrere en klage til EU’s konkurrencemyndigheder og derigennem få straffes de to klubber.

Læs også
Del