Medie: Keylor Navas kan være på vej til Juventus

Del

Keylor Navas bliver i øjeblikket tilsidesat i Real Madrid siden klubben i sommers hentede Thibaut Courtois fra Chelsea. På daværende tidspunkt havde Keylor Navas muligheden for at skifte til en anden klub, men han erkendte, at han hellere ville blive i Real Madrid og kæmpe for sin plads.

Pladsen er dog gået til Courtois uden lige. Navas må indfinde sig med en plads på bænken til stort set hver kamp og det har nu fået flere medier til at spekulere i, om han er på vej videre – enten til januar eller efter sæsonen.

Ifølge Calciomercato er Navas nemlig irriteret over slet ikke at få chancen for at bevise sig selv, og han er derfor gået på boligjagt i Torino og mediet melder, at Navas kan blive den næste Real Madrid-spiller, som Juventus henter.

Desuden melder italienske medier, at Juventus gerne ser en ny mand mellem stænger til fordel for Wojciech Szczęsny. Den nye mand kan altså blive Navas. Calciomercato erfarer, at et skifte med stor sandsynlighed kan komme på tale allerede til januar.

Læs også
Del