Ramos undskylder: Smadrede sin albue i hovedet på modstander

Del

Sergio Ramos var med fra start da Real Madrid i aftes var på besøg hos Viktoria Plzen. Madrilenerne fik ingen problemer med at hente de tre point, da de sikkert vandt med 5-0. Men Sergio Ramos skulle slet ikke have haft lov til at spille indtil han blev skiftet ud.

Undervejs i første halvleg smadrede han nemlig sin albue direkte ind i hovedet på Milan Havel hvilket gav Havel en voldsom blodtud. Dommeren så det ikke og derfor fik Ramos altså lov til at spille videre. Efter opgøret var Ramos ude og undskylde.

– En sejr, som vi kan bygge videre på og lære fra. Du lærer altid noget af fodbolden og jeg skulle ikke have gået ind i duellen på den måde. Milan, det var ikke min intention at skade dig, skriver Ramos på de sociale medier.

Om ikke andet har Milan Havel med stor sandsynlighed en øm næse i dag mens Ramos frit kan spille Real Madrids næste kamp, som er ude mod AS Roma.

Læs også
Del