Sterling beklager straffesparket: Det var min fejl

Del

Raheem Sterling er i øjeblikket på alles læber efter en komisk, men vital situation i aftes, da Manchester City hjemme på Etihad Stadium tog imod Shakhtar Donetsk.

I første halvleg drev Sterling således bolden ind i feltet og da han forsøgte at vippe bolden, sparkede han ned i jorden og væltede omkuld. Dommeren fløjtede prompte for straffespark til stor forundring for de stakkels ukrainere, der ingen fejl havde lavet. Efter opgøret beklagede Sterling episoden.

– Jeg forsøgte at vippe bolden og jeg ved egentlig ikke hvad der skete efterfølgende. Jeg væltede i jorden og vendte mig rundt.

– Jeg følte ingen kontakt, det var bare min egen fejl. Jeg vil gerne undskylde til dommeren og til Shakhtar.

– Det til trods var det en stor sejr i dag. Lyon-kampen var et wake-up call for os. Når du mister bolden i Champions League mod gode hold, så bliver du straffet, forklarede Sterling til pressen efter kampen.

Gabriel Jesus udnyttede stensikkert straffespark. Sterling kom da også selv på tavlen i opgøret, da han kort inde i anden halvleg sled sig fri og bragede bolden op i krogen. Manchester City vandt kampen med 6-0.

Læs også
Del