Leicester-træner: Vi har ambitioner om Champions League

Del

Leicester formåede på overraskende vis at vinde Premier League i 2015-2016, men sæsonen efter bød på en skuffelse, da man ikke formåede at holde dampen oppe, da man pludselig også skulle deltage i Champions League. Leicester-træner Claude Puel forklarer, at ambitionerne er, at man skal være en fast del af Champions League, men at det er vigtigt at tage det skridt for skridt.

– Da jeg var aktiv fodboldspiller, eller da jeg var træner i Frankrig, var jeg med i en masse internationale kampe. Både i Champions League og i Europa League. Det er vigtigt, at man har ambitionerne og jeg håber, at klubben igen finder vej til turneringen igen.

– Jeg håber, at vi kan finde frem til samme niveau. Det er hårdt at se til, når der spilles Champions League tirsdag og onsdag. Jeg vil være der sammen med Leicester. Hvis vi fortsætter med at være stabile, hvorfor så ikke?

– Det er altid svært at fastholde de gode resultater når man ikke spiller hver tredje dag, så vi tager det skridt for skridt, fortæller Puel ifølge PA.

Leicester er på banen i aften når de hjemme tager imod 14.-pladsen fra West Ham.

Læs også
Del